KORT VERSION. Læsetid: ca. 1 min.
Laboratoriet fandt BPA i samtlige elleve produkter, selv om EU har besluttet, at stoffet skal udfases fra materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Også erstatningsstoffet BPF blev fundet i ni produkter. Indholdet af kviksølv, cadmium og bly lå under EU's grænseværdier i alle produkterne.
Også når det gælder bæredygtigt fiskeri, er forskellene store. Flere dåser er MSC-mærkede end for ti år siden, men kun Callipo får grønt lys i WWF's fiskeguide. Flere produkter får gult lys. For ICA, ICA Basic og Abba mangler der tilstrækkeligt tydelige oplysninger om fangstmetoden på emballagen til, at forbrugeren nemt kan vurdere fiskeriets bæredygtighed. Ud fra forsigtighedsprincippet giver WWF derfor disse produkter rødt lys. På Abbas hjemmeside er det dog muligt at finde oplysninger om, hvilke fangstmetoder der anvendes i de forskellige områder.
Når dåserne åbnes, bliver forskellene endnu tydeligere. Nogle indeholder store, faste og appetitlige tunstykker, mens andre er betydeligt mere findelte og minder om fiskefars. Callipo bliver testens klare vinder med den højeste karakter for udseende og duft, lave niveauer af tungmetaller og som det eneste produkt med grønt lys fra WWF. Buffé og Xtra ender i bunden, først og fremmest på grund af svagere sensoriske resultater.
[PDF]
LÆS MERE. Læsetid: ca. 5 min.
Tun på dåse er en prisvenlig og proteinrig fødevare, som kan holde sig længe i køkkenskabet.
Men bag de tilsyneladende ens dåser gemmer der sig store forskelle – både når det gælder tunart, fiskeriets bæredygtighed og kvaliteten af indholdet.
Tungmetallerne ligger under grænseværdierne – men BPA findes stadig
I den kemiske analyse, som blev organiseret af Measurlabs i Finland, blev blandt andet indholdet af kviksølv, cadmium og bly undersøgt. Ingen af produkterne overskrider EU's tilladte maksimumsindhold for disse metaller.
Rio Mare indeholder mest kviksølv, 0,206 mg/kg. Det svarer til godt 21 procent af grænseværdien for tun og er syv gange højere end indholdet i ICA Filebitar, som ligger lavest.
Når det gælder cadmium, ligger Xtra højest med 0,060 mg/kg, svarende til 60 procent af grænseværdien. Callipo ligger lavest. For bly har Eldorado det højeste indhold, men også her ligger niveauet med god margin under den tilladte grænseværdi.
BPA i alle elleve dåser
Et af resultaterne er velkendt fra Testfaktas test i 2016. Dengang blev bisphenol A, BPA, fundet i samtlige produkter.
Siden den forrige test er reglerne imidlertid blevet væsentligt skærpet. EU har vedtaget et forbud mod BPA i materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, blandt andet i belægningen på indersiden af konservesdåser. Forbuddet træder i kraft for fiskekonserves i januar 2028.
Laboratorieresultaterne viser ikke desto mindre, at BPA blev fundet i samtlige analyserede prøver. Callipo havde det højeste indhold, efterfulgt af Eldorado. Alle niveauerne ligger dog under den tidligere maksimumsgrænse på 0,05 mg/kg.
Analysen viser ikke, hvor BPA stammer fra. Stoffet kan være migreret fra dåsens indvendige belægning eller fra andre materialer, som fødevaren har været i kontakt med under produktion og håndtering.
Fundene betyder ikke i sig selv, at produkterne overtræder de gældende regler. Men ti år efter Testfaktas forrige test viser resultaterne, at BPA stadig forekommer i tun på dåse, på trods af det kommende forbud.
Også erstatningsstoffet BPF dukker op
Laboratoriet undersøgte også forekomsten af bisphenolerne F, S og AF. BPF blev påvist i ni af de elleve produkter. Kun Coop og Xtra indeholdt ikke BPF.
– BPF har aldrig været godkendt til tilsigtet anvendelse i plastlag i materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Samtidig er det ikke muligt ud fra analysen med sikkerhed at afgøre, hvor BPF i tunen stammer fra. Det kan dreje sig om migration fra emballagen eller andre kontaktmaterialer, men andre eksponeringsveje kan også forekomme, siger Pasi Tuomikoski fra Measurlabs.
MSC-mærket på dåsen giver ikke altid hele svaret
Da Testfakta undersøgte tun på dåse i 2016, fik kun ét ud af otte produkter grønt lys fra Verdensnaturfonden WWF. Abba var dengang det eneste MSC-mærkede produkt, og Callipo fik rødt lys, blandt andet på grund af en svækket fiskebestand og fiskeriets negative påvirkning af økosystemet i området.
Ti år senere har billedet ændret sig noget. Flere produkter er MSC-mærkede, men det er stadig kun ét, der får grønt lys fra WWF. Denne gang er det det tidligere rødmærkede Callipo.
Ifølge produktinformationen indeholder dåsen gulfinnet tun, fanget med stang og line i et angivet område i det vestlige Stillehav. Det er denne kombination af art, fangstmetode og fangstområde, der ligger bag det grønne lys i WWF's fiskeguide.
– Tunfiskeriet har ændret sig meget siden testen for ti år siden. Vores arbejdsmetoder har også udviklet sig, med stadig større fokus på sporbarhed og bæredygtighed samt på valget af fiskeriområder, og hvordan fisken skaffes, siger Giacomo Cinelli, eksportchef hos Callipo.
Bæredygtighed afhænger af mange faktorer
Ti af mærkerne indeholder tunarten skipjack, mens Callipo anvender gulfinnet tun. Men det er ikke nok blot at vide, hvilken art der er i dåsen, for ved hjælp af WWF's fiskeguide at kunne afgøre, om fiskeriet er bæredygtigt.
Inger Melander fra WWF forklarer, at man også lægger vægt på, hvor fisken er fanget og med hvilken metode, da den samme art kan få grønt, gult eller rødt lys afhængigt af, hvordan og hvor den er fanget.
– Vurderingen bygger blandt andet på fiskebestandens tilstand, fiskeriets påvirkning af økosystemet, og hvor godt fiskeriet forvaltes og kontrolleres. For skipjack og gulfinnet tun giver eksempelvis notfiskeri (med store net) i store dele af Stillehavet gult lys, mens fiskeri med line og stang i flere af de samme områder kan give grønt lys.
Callipos gulfinnede tun, fanget med stang og line i det centrale og vestlige Stillehav, får grønt lys fra WWF. Nixe, Rio Mare, Garant, Eldorado, Coop, Buffé og Xtra får alle gult lys, hvilket ifølge WWF betyder »spis højst 3–4 gange om året«.
For ICA, ICA Basic og Abba er situationen mere problematisk. Fangstmetoden fremgår ikke tydeligt af emballagen. Uden oplysninger om fangstområde og fangstmetode er det ikke muligt at vurdere fiskeriets bæredygtighed.
Ifølge Inger Melander fra WWF kræver det i disse tre tilfælde, at man undersøger MSC's hjemmeside grundigt, klikker sig gennem flere sider og har forhåndsviden om, hvad man skal lede efter, for måske at kunne finde oplysningerne.
Ifølge fiskeguidens forsigtighedsprincip får disse produkter derfor rødt lys.
– WWF vurderer, at notfiskeri er den mest sandsynlige fangstmetode i disse tilfælde, men det har ikke kunnet fastslås med sikkerhed. Det viser også begrænsningen ved MSC-mærkning: Certificeringen oplyser ikke, hvilken kombination af fangstområde og fangstmetode der gælder for netop den enkelte dåse. Uden oplysninger om fangstmetode og fangstområde kan forbrugeren ikke selv bruge WWF's fiskeguide til at kontrollere eller finde en anbefaling for produktet.
På Abbas hjemmeside er det dog muligt at finde oplysninger om, hvilke fangstmetoder der anvendes i de forskellige områder.
Flotte filetstykker – eller tunfars?
Tunen skal naturligvis også være appetitlig for den, der skal spise den, og også her er der forskelle mellem produkterne.
Callipo får den højeste karakter med store, faste stykker, flot farve og en frisk, appetitlig duft. Også Rio Mare, Nixe og ICA får gode bedømmelser for udseendet med flotte stykker og ensartet farve, mens flere af de billigere produkter har et mere findelt og farslignende udseende.
Buffé har en indelukket og kraftig fiskelugt samt et gråt, farslignende udseende. Xtra og Coop får også lavere karakterer for udseendet på grund af brunlig farve og små eller smuldrede stykker.
De fleste produkter indeholdt mere end den angivne vægt. ICA Basic og Rio Mare lå derimod under den deklarerede vægt – Rio Mare med cirka seks procent. Da der kun blev vejet én dåse af hvert produkt, er det dog ikke muligt at sige, om afvigelsen er systematisk.
Samlet set bliver Callipo testens klare vinder med topkarakter for udseende og duft, lave niveauer af tungmetaller og som det eneste produkt med grønt lys i WWF's vurdering.
Buffé og Xtra ender i bunden, først og fremmest på grund af svagere sensoriske resultater, og for Xtra desuden det højeste cadmiumindhold i testen.
