Hele stykker eller findelt mos? | Laboratorietest af tun på dåse (2026)

Samlingsbild Foto:Testfakta
Foto: Testfakta
Foto: Testfakta
Laboratorietest

Ti år efter Testfaktas seneste store test af tun på dåse ser resultaterne lidt bedre ud. Men nogle af de gamle problemer består. Det hormonforstyrrende stof bisphenol A blev fundet i samtlige elleve testede produkter, og flere produkter har mangelfulde oplysninger om bæredygtighed. Miljømærker giver heller ikke altid hele svaret på, om fiskeriet er bæredygtigt. Og når dåsen først åbnes – indeholder den faste, flotte, lyserøde tunstykker eller mest en grålig masse?

Laboratorietest
Editor: Malin Hefvelin Published: 13 okt, 2026

KORT VERSION. Læsetid: ca. 1 min.
Laboratoriet fandt BPA i samtlige elleve produkter, selv om EU har besluttet, at stoffet skal udfases fra materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Også erstatningsstoffet BPF blev fundet i ni produkter. Indholdet af kviksølv, cadmium og bly lå under EU's grænseværdier i alle produkterne.

Også når det gælder bæredygtigt fiskeri, er forskellene store. Flere dåser er MSC-mærkede end for ti år siden, men kun Callipo får grønt lys i WWF's fiskeguide. Flere produkter får gult lys. For ICA, ICA Basic og Abba mangler der tilstrækkeligt tydelige oplysninger om fangstmetoden på emballagen til, at forbrugeren nemt kan vurdere fiskeriets bæredygtighed. Ud fra forsigtighedsprincippet giver WWF derfor disse produkter rødt lys. På Abbas hjemmeside er det dog muligt at finde oplysninger om, hvilke fangstmetoder der anvendes i de forskellige områder.

Når dåserne åbnes, bliver forskellene endnu tydeligere. Nogle indeholder store, faste og appetitlige tunstykker, mens andre er betydeligt mere findelte og minder om fiskefars. Callipo bliver testens klare vinder med den højeste karakter for udseende og duft, lave niveauer af tungmetaller og som det eneste produkt med grønt lys fra WWF. Buffé og Xtra ender i bunden, først og fremmest på grund af svagere sensoriske resultater.
[PDF]
LÆS MERE. Læsetid: ca. 5 min.
Tun på dåse er en prisvenlig og proteinrig fødevare, som kan holde sig længe i køkkenskabet.

Men bag de tilsyneladende ens dåser gemmer der sig store forskelle – både når det gælder tunart, fiskeriets bæredygtighed og kvaliteten af indholdet.
Tungmetallerne ligger under grænseværdierne – men BPA findes stadig
I den kemiske analyse, som blev organiseret af Measurlabs i Finland, blev blandt andet indholdet af kviksølv, cadmium og bly undersøgt. Ingen af produkterne overskrider EU's tilladte maksimumsindhold for disse metaller.

Rio Mare indeholder mest kviksølv, 0,206 mg/kg. Det svarer til godt 21 procent af grænseværdien for tun og er syv gange højere end indholdet i ICA Filebitar, som ligger lavest.

Når det gælder cadmium, ligger Xtra højest med 0,060 mg/kg, svarende til 60 procent af grænseværdien. Callipo ligger lavest. For bly har Eldorado det højeste indhold, men også her ligger niveauet med god margin under den tilladte grænseværdi.
BPA i alle elleve dåser
Et af resultaterne er velkendt fra Testfaktas test i 2016. Dengang blev bisphenol A, BPA, fundet i samtlige produkter.

Siden den forrige test er reglerne imidlertid blevet væsentligt skærpet. EU har vedtaget et forbud mod BPA i materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, blandt andet i belægningen på indersiden af konservesdåser. Forbuddet træder i kraft for fiskekonserves i januar 2028.

Laboratorieresultaterne viser ikke desto mindre, at BPA blev fundet i samtlige analyserede prøver. Callipo havde det højeste indhold, efterfulgt af Eldorado. Alle niveauerne ligger dog under den tidligere maksimumsgrænse på 0,05 mg/kg.

Analysen viser ikke, hvor BPA stammer fra. Stoffet kan være migreret fra dåsens indvendige belægning eller fra andre materialer, som fødevaren har været i kontakt med under produktion og håndtering.

Fundene betyder ikke i sig selv, at produkterne overtræder de gældende regler. Men ti år efter Testfaktas forrige test viser resultaterne, at BPA stadig forekommer i tun på dåse, på trods af det kommende forbud.
Også erstatningsstoffet BPF dukker op
Laboratoriet undersøgte også forekomsten af bisphenolerne F, S og AF. BPF blev påvist i ni af de elleve produkter. Kun Coop og Xtra indeholdt ikke BPF.

– BPF har aldrig været godkendt til tilsigtet anvendelse i plastlag i materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Samtidig er det ikke muligt ud fra analysen med sikkerhed at afgøre, hvor BPF i tunen stammer fra. Det kan dreje sig om migration fra emballagen eller andre kontaktmaterialer, men andre eksponeringsveje kan også forekomme, siger Pasi Tuomikoski fra Measurlabs.
MSC-mærket på dåsen giver ikke altid hele svaret
Da Testfakta undersøgte tun på dåse i 2016, fik kun ét ud af otte produkter grønt lys fra Verdensnaturfonden WWF. Abba var dengang det eneste MSC-mærkede produkt, og Callipo fik rødt lys, blandt andet på grund af en svækket fiskebestand og fiskeriets negative påvirkning af økosystemet i området.

Ti år senere har billedet ændret sig noget. Flere produkter er MSC-mærkede, men det er stadig kun ét, der får grønt lys fra WWF. Denne gang er det det tidligere rødmærkede Callipo.

Ifølge produktinformationen indeholder dåsen gulfinnet tun, fanget med stang og line i et angivet område i det vestlige Stillehav. Det er denne kombination af art, fangstmetode og fangstområde, der ligger bag det grønne lys i WWF's fiskeguide.

– Tunfiskeriet har ændret sig meget siden testen for ti år siden. Vores arbejdsmetoder har også udviklet sig, med stadig større fokus på sporbarhed og bæredygtighed samt på valget af fiskeriområder, og hvordan fisken skaffes, siger Giacomo Cinelli, eksportchef hos Callipo.
Bæredygtighed afhænger af mange faktorer
Ti af mærkerne indeholder tunarten skipjack, mens Callipo anvender gulfinnet tun. Men det er ikke nok blot at vide, hvilken art der er i dåsen, for ved hjælp af WWF's fiskeguide at kunne afgøre, om fiskeriet er bæredygtigt.

Inger Melander fra WWF forklarer, at man også lægger vægt på, hvor fisken er fanget og med hvilken metode, da den samme art kan få grønt, gult eller rødt lys afhængigt af, hvordan og hvor den er fanget.

– Vurderingen bygger blandt andet på fiskebestandens tilstand, fiskeriets påvirkning af økosystemet, og hvor godt fiskeriet forvaltes og kontrolleres. For skipjack og gulfinnet tun giver eksempelvis notfiskeri (med store net) i store dele af Stillehavet gult lys, mens fiskeri med line og stang i flere af de samme områder kan give grønt lys.

Callipos gulfinnede tun, fanget med stang og line i det centrale og vestlige Stillehav, får grønt lys fra WWF. Nixe, Rio Mare, Garant, Eldorado, Coop, Buffé og Xtra får alle gult lys, hvilket ifølge WWF betyder »spis højst 3–4 gange om året«.

For ICA, ICA Basic og Abba er situationen mere problematisk. Fangstmetoden fremgår ikke tydeligt af emballagen. Uden oplysninger om fangstområde og fangstmetode er det ikke muligt at vurdere fiskeriets bæredygtighed.

Ifølge Inger Melander fra WWF kræver det i disse tre tilfælde, at man undersøger MSC's hjemmeside grundigt, klikker sig gennem flere sider og har forhåndsviden om, hvad man skal lede efter, for måske at kunne finde oplysningerne.

Ifølge fiskeguidens forsigtighedsprincip får disse produkter derfor rødt lys.

– WWF vurderer, at notfiskeri er den mest sandsynlige fangstmetode i disse tilfælde, men det har ikke kunnet fastslås med sikkerhed. Det viser også begrænsningen ved MSC-mærkning: Certificeringen oplyser ikke, hvilken kombination af fangstområde og fangstmetode der gælder for netop den enkelte dåse. Uden oplysninger om fangstmetode og fangstområde kan forbrugeren ikke selv bruge WWF's fiskeguide til at kontrollere eller finde en anbefaling for produktet.

På Abbas hjemmeside er det dog muligt at finde oplysninger om, hvilke fangstmetoder der anvendes i de forskellige områder.
Flotte filetstykker – eller tunfars?
Tunen skal naturligvis også være appetitlig for den, der skal spise den, og også her er der forskelle mellem produkterne.

Callipo får den højeste karakter med store, faste stykker, flot farve og en frisk, appetitlig duft. Også Rio Mare, Nixe og ICA får gode bedømmelser for udseendet med flotte stykker og ensartet farve, mens flere af de billigere produkter har et mere findelt og farslignende udseende.

Buffé har en indelukket og kraftig fiskelugt samt et gråt, farslignende udseende. Xtra og Coop får også lavere karakterer for udseendet på grund af brunlig farve og små eller smuldrede stykker.

De fleste produkter indeholdt mere end den angivne vægt. ICA Basic og Rio Mare lå derimod under den deklarerede vægt – Rio Mare med cirka seks procent. Da der kun blev vejet én dåse af hvert produkt, er det dog ikke muligt at sige, om afvigelsen er systematisk.

Samlet set bliver Callipo testens klare vinder med topkarakter for udseende og duft, lave niveauer af tungmetaller og som det eneste produkt med grønt lys i WWF's vurdering.

Buffé og Xtra ender i bunden, først og fremmest på grund af svagere sensoriske resultater, og for Xtra desuden det højeste cadmiumindhold i testen.

Fakta om testen

Testfakta har testet 11 slags tun på dåse. De kemiske analyser er udført af akkrediterede laboratorier via Measurlabs. Testen omfatter tungmetaller, bisphenoler, drænet vægt, sensorisk bedømmelse samt en vurdering af fiskeriets bæredygtighed.

Den samlede karakter er vægtet som følger:

TestområdeVægtning
Udseende og duft30 %
– Udseende50 % af delkarakteren
– Duft50 % af delkarakteren
Kemisk analyse30 %
– Tungmetaller50 % af delkarakteren
– Bisphenol A, BPA50 % af delkarakteren
Bæredygtigt fiskeri30 %
Afvigelse fra angivet vægt10 %

Udseende og duft
Den sensoriske bedømmelse omfattede udseende og duft og blev gennemført som en blindtest af et panel bestående af tre medarbejdere fra Testfaktas redaktion. Udseende og duft vægter lige meget i den samlede sensoriske delkarakter.

Ved bedømmelsen af udseendet så panelet blandt andet på stykkernes størrelse og struktur, farven, og hvor hel eller findelt tunen var. Duften blev blandt andet bedømt ud fra friskhed og forekomsten af kraftig eller afvigende fiskelugt.

Tungmetaller
Tunen blev analyseret for kviksølv, cadmium og bly. Samtlige produkter lå under EU's tilladte maksimumsindhold.

Cadmium, kviksølv og bly fik separate relative delkarakterer på baggrund af forskellene mellem produkterne. Cadmium og kviksølv vægter tungere (45 % hver) i den samlede tungmetalkarakter, fordi alle målte blyniveauer ligger meget langt under grænseværdien. Bly blev vægtet med 10 %.

Laboratoriet analyserede også arsen og tin, men disse resultater indgår ikke i karakteren. For arsen gælder EU's grænseværdi uorganisk arsen, mens laboratoriet analyserede total arsen. I fisk forekommer arsen normalt i vid udstrækning i organiske former. Tilsvarende gælder grænseværdien for konserves uorganisk tin, mens analysen omfattede totalt tin.

Bisphenol A – BPA
BPA er et hormonforstyrrende stof, som længe har været anvendt blandt andet i plast. EU har nu forbudt anvendelsen af BPA blandt andet i belægninger på materialer, der kommer i kontakt med fødevarer.

For fiskekonserves gælder overgangsregler, som betyder, at visse emballager, der opfylder de tidligere regler, fortsat må markedsføres frem til 20. januar 2028.

Der findes dog i dag ingen grænseværdi for BPA-indholdet i selve fødevaren, som analyseresultaterne kan sammenlignes direkte med. Som reference anvendes den tidligere specifikke migrationsgrænse på 0,05 mg/kg for materialer i kontakt med fødevarer. Alle målte niveauer ligger under denne grænse.

BPA-karakteren baseres på det målte indhold under hensyntagen til analysens måleusikkerhed. Lavere indhold giver højere karakter.

Bisphenol F – BPF
BPF er en nært beslægtet bisphenol, som kan anvendes som erstatning for BPA, men som også har givet anledning til bekymring, fordi stoffet kan have lignende hormonforstyrrende egenskaber.

BPF blev påvist i ni ud af elleve produkter. Analysen kan dog ikke afgøre, om BPF stammer fra emballagen eller andre kontaktmaterialer, eller om stoffet allerede fandtes i fisken. BPF indgår derfor ikke i karaktergivningen.

Drænet vægt
Laboratoriet vejede den drænede mængde tun og sammenlignede resultatet med den deklarerede vægt. Ni af de elleve produkter indeholdt mindst den angivne mængde.

Den største positive afvigelse havde Xtra (+21,5 %), Garant (+20,7 %) og Nixe Filéer (+19,9 %).

To produkter lå under den deklarerede vægt: Rio Mare indeholdt 97,8 gram mod deklarerede 104 gram, −6,0 procent, og ICA Basic 115,6 gram mod deklarerede 120 gram, −3,7 procent.

Der blev kun vejet én dåse af hvert produkt. Resultaterne kan derfor ikke vise, om en eventuel over- eller underfyldning er systematisk.

Når målt og angivet vægt er ens, gives karakteren 8. En højere målt vægt giver en højere karakter, mens en lavere vægt giver en lidt lavere karakter.

Bæredygtigt fiskeri
Bæredygtighedsvurderingen er foretaget på grundlag af tunart, fangstområde og fangstmetode angivet på emballagen, med støtte fra WWF's fiskeguide og i dialog med WWF.

I fiskeguiden betyder grønt lys Godt valg, gult lys Vær forsigtig og rødt lys Lad være.

For ICA, ICA Basic og Abba mangler der synlige oplysninger om fangstmetoden på emballagen. Det er derfor ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvilket trafiklys der gælder, alene ud fra mærkningen. WWF vurderer, at notfiskeri er den mest sandsynlige metode, men dette er ikke fastslået med sikkerhed.

I Testfaktas vurdering svarer grønt lys i WWF's fiskeguide til 9 point og gult lys til 7 point. Hvis fangstmetoden ikke fremgår, og et trafiklys ifølge WWF's fiskeguide derfor ikke kan fastslås med sikkerhed, gives 5 point. Hvis der findes tydelige oplysninger på hjemmesiden om alle tre forhold, gives 6 point.

TABLE OF TEST RESULTS