- I praksis bør man derfor ifølge retningslinjerne ikke spise mere end en håndfuld svenske krebs på tallerkenen. Det er et resultat, der kalder på refleksion, siger Torbjörn Synnerdahl, projektleder på Eurofins-laboratoriet.
Lige nu er det krebsæson og mange svenskere nyder de elskede skaldyr. Nyhedsbureauet Testfakta har fået Eurofins i Lidköping til at analysere forekomsten af såkaldte PFAS-kemikalier i otte mærker af frosne og friske krebs, der sælges i svenske butikker.
PFAS er forbundet med dårligere immunforsvar hos børn, leverskader og skjoldbruskkirtelsygdomme. De mest kendte PFAS-stoffer – PFOS og PFOA – er også mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Testresultaterne viser, at den svenske krebs har stærkt forhøjede værdier af PFAS. Ullmo fra svenske søer har det højeste indhold med 14.062 nanogram (ng) per kilogram. Det kan sammenlignes med 106 ng/kg for Fiskeriets tyrkiske krebs og det laveste citat, 20 ng/kg for Ullmos egyptiske krebs.
Testfakta har beregnet, hvor mange krebs en person på 70 kilo kan spise på en uge uden at nå EFSA's vejledende værdi. For de svenske krebs er der 22 til 34 gram krebsekød, hvilket svarer til 3 til 6 krebs. Tilsvarende tal for importerede krebs varierer fra 64 til 1.973 krebs.
- Et forbud mod produktion og brug af al PFAS er påkrævet på EU- og globalt plan, siger Åke Bergman, professor emeritus i miljøkemi. Når det kommer til krebs, synes jeg, man skal begrænse sit indtag af krebs med høje PFAS-niveauer og samtidig spørge, hvad man ved om andre miljøgifte i de krebs, man køber, siger han.
- Hvis oplysningerne er korrekte, tyder det på, at det svenske miljø er mere forurenet end de andre miljøer, hvor der er vilde krebs, siger Åke Bergman.
Baggrund PFAS
PFAS (poly- og perfluorerede alkylstoffer) er en fællesbetegnelse for en gruppe kemikalier, der findes overalt i vores miljø, i for eksempel stegepander, sko, regntøj, brandskum og kosmetik. I alt er der omkring 5.000 forskellige PFAS-stoffer, men kun en brøkdel af dem er testet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.
PFAS kaldes nogle gange for evige kemikalier, fordi de ikke nedbrydes i naturen og opbevares i dyrs og menneskers kroppe.
De seneste år har undersøgelser, der viser PFAS-forurenet drikkevand flere steder i Sverige, fået stor opmærksomhed. Sammenlignet med mange andre regioner får vi i Sverige en stor del af vores drikkevand fra søer, vandløb og brønde. Der er også målt store mængder PFAS i vandveje og fiskebestande nær lufthavne, hvor der er brugt brandskum, som indeholder PFAS-kemikalier, i øvelser.
For drikkevand er den svenske PFAS-grænseværdi 100 nanogram (ng) per liter, men ifølge et aktuelt forslag fra det svenske fødevarestyrelse skal denne reduceres kraftigt til 4 ng/liter. Til sammenligning har Danmark for nylig indført en grænseværdi på 2 ng/liter
Forskningen i PFAS er stadig i sin vorden, når det kommer til de langsigtede effekter, men et stigende antal undersøgelser peger på en øget risiko for negative helbredseffekter som dårligere immunforsvar hos børn, leverskader og hormonforstyrrelser. De mest kendte PFAS-stoffer – PFOS og PFOA – er også mistænkt for at være kræftfremkaldende og have negative effekter på reproduktionen.
For nylig blev der præsenteret en undersøgelse af det EU-støttede The European Human Biomonitoring Initiative, som målte PFAS-niveauer i blodet hos teenagere i ni lande i EU. Undersøgelsen viste, at svenske teenagere lå i toppen, og i alle lande – undtagen Spanien – blev de gældende retningslinjer overskredet. Ifølge undersøgelsen ser der ud til at være en sammenhæng mellem høje PFAS-niveauer og højt forbrug af æg, fisk, indmad og lokalt producerede fødevarer.
De vejledende værdier, der er brugt i testen, er udviklet af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.